Om Rikke

Velkommen hos Balance your body

Måske er du landet her, fordi din krop kalder på ro, balance eller forandring. Hos Balance your body er der plads til at lande, mærke efter og give kroppen mulighed for at slippe det, den har båret på for længe.

Jeg er glad og taknemmelig for, at du læser med.
Mit navn er Rikke Hvornum Andersen, jeg er 46 år og kommer oprindeligt fra Skibby.

Min virksomhed Balance your body åbnede den 15.04.2020 og er skabt ud fra et ønske om at støtte mennesker i at genfinde balance – både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

Til dagligt nyder jeg livet som mor til mine to vidunderlige unge mennesker og vores lille hund, Loui. Naturen betyder meget for mig, og jeg finder ro og nærvær på lange gåture ved vand og skov. Jeg holder min krop stærk og smidig gennem boksetræning, breathwork og Yin yoga.

Jeg er uddannet Pædagog med en bachelor i sundhed, krop og bevægelse og arbejder i dag i Psykiatrien samt som holistisk behandler med fokus på kroppens naturlige balance i Balance your body. Gennem hele mit liv har jeg arbejdet med mennesker fra mange forskellige sociale lag, og jeg har en stor interesse i menneskelig udvikling – både fagligt og personligt.

Jeg ser mig selv som rummelig, nærværende og anerkendende. Jeg arbejder med empati, intuition og respekt for det enkelte menneske og den proces, vi hver især er i – og udvikler os igennem.

Hos mig kan du få en bred vifte af forskellige behandlingsformer, som har til formål at lindre smerter, skabe indre ro og støtte kroppen i at genfinde balance, lethed og velvære – både fysisk og mentalt.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min hyggelige stue. Loui, vores lille Cavapoo bor her, men opholder sig under behandlingen i et andet rum. Loui er allergivenlig, rolig og meget empatisk.

Kærligst Rikke

  • Afsluttede min 10. klasse i 1996
  • HF-student, Amtsgymnasiet i Roskilde 1999
  • Prananadi Healer v/ Vic Veber i 2011
  • Pædagog med Professionsbachelor v. UCC Hillerød i 2015
  • Access Bars Behandler v/ Dorthemie Svane i 2019
  • Selvstændig Balance your body 2020
  • NADA kalibrist v/ Mette Wiinblad i 2020
  • Mindset formidler “Thinking into result” Bob Proctor Galagher Institut v/ Sabrina Friederichsen i 2021
  • Cupping Terapeut v/ Bo Stentoft i 2021
  • Gua – Sha Massør v/ Bo Stentoft i 2021
  • Øre Akupunktør v/ Bo Stentoft i 2021
  • Akupunktur til smertebehandling v/ Lea Nikander i 2022
  • Gaven i maven behandler v/Gina Asbjerg i 2023
  • Kinesiologi tape v/Susan Koudal i 2023
  • Japansk Lifting v/Helsemette i 2023
  • Akupressur i følelseshealing v/Katrine Birk i 2024
  • YNZA skalp akupunktur i 2024
  • Posturologi v/ Anne Marie Bering i 2025
  • Muskelmerdianer v/ Anne Marie Bering i 2025
  • Fransk Øreakupunktør v/ Anne Marie Bering i 2025
  • Psykotraumatologi v/ Anne Marie Bering i 2025
  • Anatomi, fysiologi og sygdomslærer v/ Anne Marie Bering og Robert Bering i 2025
  • Praktiserende Akupunktør v/ Anne Marie Bering i 2025
  • Neuromuscular Acupunture v/ Mathias Gram i 2025
  • Startede på Clairvoyant uddannelse maj 2025 – uddannet, når jeg informer