Hvad er Akupressur?
Akupressur er en ældgammel behandlingsteknik, hvor du ved hjælp af massage, tryk, greb og strygninger kan stimulere punkter på kroppen.
Akupressur kan udføres på hele kroppen som en slags massage med tryk og pres, der øger blodcirkulationen, stimulerer endofin dannelsen i din krop, sætter gang i fordøjelsen, løsner op for stivhed og får dine smerter til at lette. Jeg bruger Akupressur ved at stimulere akupunkturpunkterne langs medianbanerne uden nåle. Jeg kan supplere med nåle hvis det ønskes.
Denne behandling er en mildere behandlingsform end med mine akupunkturnåle. Jeg benytter den til børn, unge og personer, der ikke bryder sig om nåle. Min hensigt er at være dig og din krop behjælpelig, så du kan slippe gamle følelser, ubalancer og genvinde din krops naturlige strømninger og balancer på en blidere måde.
Med akupressur arbejder jeg med følelseshealing i din krop for at løsne op for den mentale del og heale stagnerede og stærke følelser, ubalancer eller spændinger. Følelser er på ingen måder dårlige, da de er vigtige for din udvikling. Du kan have stagnerede følelser i kroppen helt tilbage fra da du var barn, hvor du ikke lærte at håndtere, være i eller blev accepteret i dine følelser, fordi disse følelser i andres optik var socialt uacceptable. Dette vil jeg gerne være dig behjælpelig med at heale og genoprette til hele dig.
Inden behandlingen starter, har vi en kort snak om, hvad du tumler med. Så ved jeg, hvad vi særligt skal have fokus på, for at hjælpe din krop bedst på vej.
Jeg kan med akupressur afhjælpe:
- Angst
- Sorg
- Skam
- Stress
- Overbekymring
- Vrede
- Jalousi
- Dårligt selvværd.
Tumler du med nogle af disse problematikker og vil dem til livs, så vil jeg anbefale dig at give mig et kald, booke en tid og komme forbi min briks.